Optimering af pc
Optimering af PC og computerens ydeevne
Er din PC blevet langsom, kan vi hjælpe dig med at øge ydeevnen betydeligt. Ved optimering af PC kan vi fjerne ubrugelige programmer, og trimme filsystemet i Windows.
Mange PC brugere oplever at deres computer bliver langsom under opstart og ved start af programmer. Der sker typisk efter 6 -12 måneder efter seneste geninstallation. Det er langt fra altid, at det kræver en total geninstallation af styresystemet for at computeren kører optimalt igen. Ofte kan problemerne løses ved at lave en generel optimering af computerens ydeevne.
Dermed slipper man for at tage backup af alle filer og man undgår endvidere at skulle geninstallere programmer og drivere igen, hvilket ofte kan tage flere timer. Ved optimering af computeren, handler det om at få stoppet alle de unødvendige programmer og processor der starter op automatisk i Windows og som kører i baggrunden uden brugeren opdager det. Programmer der kører i baggrunden, bruger unødig kapacitet og kraft, hvilket sløver computeren betydeligt. Det er ofte programmer der sjældent eller aldrig bliver brugt, og i de fleste tilfælde bør slettes. Eksempler på programmer der starter automatisk under Windows opstart:
- Spotify
- Skype
- Garmin/ TomTom updater
- Print/Scanner programmer
- Google Earth
- TeamViewer
- iTunes
Crapware
Stortset alle PC producenter har den dårlige vane, at fylde computeren med alverdens mere eller mindre ubrugelig software, også kaldet ”Crapware” som ufravigeligt er installeret på computeren ved køb. PC producenterne bliver betalt for at indlægge programmerne på computerne, i håbet om at brugeren før eller siden vil købe programmet. Ofte er programmerne kun demo-udgaver som kræver at brugeren køber programmet for at få fuld funktionsmulighed.
Taktikken er at programmer i tide og utide popper op og dermed forsøger at få brugeren til at købe programmet. Ud over at det sløver computeren, og er meget forstyrrende, så kan det tilmed være meget svært at fjerne, hvis man er almindelig PC bruger. Vi ser ofte eksempler på at helt nye computere der har op mod 10 til 15 crapware programmer installeret.
Ved optimering af PC, fjerner vi alt crapware der ikke benyttes af kunden. Vi udfører en diskoprydning og diskfragmentering for at trimme harddiskens ydeevne.
Defekt harddisk
Læs mere om udskiftning af harddisk her.
Computeren bliver for varm
Under processen ved optimering af computerens ydeevne, gennemgår vi også computerens temperatur. En stor del af årsagen til at computeren bliver langsommere kan skyldes at den bliver for varm og bruger unødig meget kraft på at nedkøle CPU´en (processoren). CPU´en kan blive for varm, hvis ikke computeren har de optimale forudsætninger for at komme af med varmen.
Et klassisk eksempel på overophedning, sker ved at computeren bliver brugt i en dyne eller tæppe, hvorved blæserne der sidder på siden og i bunden ikke har mulighed for at komme af med den varme luft. Det kan også skyldes at der er støv i den fan der bruges til at blæse varm luft ud af computeren, og dermed kan den ikke dreje rundt og komme af med varmen.
Ofte stillede spørgsmål
Kan i optimere hastigheden på min Mac?
Ja vi kan også optimere hastigheden på din Mac. Du bør blandt andet se på muligheden i at få monteret en SSD harddisk hvis ikke din Mac allerede har det. Vi oplever ofte at den ældre model af MacBook Pro med traditionel harddisk kan opfører sig meget tungt og som om den trænger til en optimering.
Kan jeg selv løbende optimere på min PC?
Jeg har optimeret min PC men den er stadig meget langsom, hvad kan der være galt?
Såfremt den er optimeret på forskellige parametre, så kan det være et par andre muligheder. Det kan være virus eller malware, som vi anbefaler at der bliver scannet efter.
Endvidere kan der være problemer med din harddisk som gør at den ikke fungere optimalt og begynder at opfører sig langsomt og sløvt.
Hvis du har en traditionel mekanisk harddisk i din PC, vil vi anbefale at du overvejer at skifte den til en SSD harddisk som kører mere end dobbelt så hurtigt.